Priser og regler for sæsonundervisning
Sæsonundervisning tilbydes til børn og unge under uddannelse. Undervisningen foregår over en sæson og tilpasses elevens niveau – både begyndere og øvede. Formålet er at udvikle musikalske færdigheder, spilleglæde og klaverteknik i et trygt og motiverende læringsmiljø.
Pris for sæsonundervisning:
30 min. for 300 kr. – 1.200 kr. pr. måned
45 min. for 450 kr. – 1.800 kr. pr. måned
60 min. for 600 kr. – 2.400 kr. pr. måned
Prøvetime til sæsonundervisning (nye elever)
30 min. – 300 kr.
45 min. – 450 kr.
60 min. – 600 kr.
Regler for undervisningen
Indmeldelsen er bindende for hele sæsonen, dog ikke de første 3 måneder for nye elever. Undervisningssæsonen følger skoleåret fra august til juni.
Betaling
Honoraret opkræves i tre rater for en hel sæson. Betalingen sker forud senest den 5. august, den 5. november og den 5. februar.
Honoraret er fordelt, så man betaler det samme beløb hver måned, uanset hvor mange lektioner der ligger i den enkelte måned. Juli er betalingsfri.
Den månedlige betaling skal derfor ses som en gennemsnitsbetaling. Eleverne betaler for i alt 44 lektioner, som fordeles fra august til juni. Disse består af 39 individuelle lektioner og 5 fællestimer.
Klaverskolens undervisningsplan følger generelt skoleåret med hensyn til ferier og fridage. Undervisningen er tilrettelagt, så alle elever får det samme antal lektioner i løbet af undervisningsåret.
Beløbet dækker undervisningstimer samt en del af undervisningsmaterialerne.
Forsinket betaling og afbud
Ved for sen betaling eller udsendelse af en rykkerskrivelse opkræves et gebyr på 100 kr. pr. gang.
Lektioner, som eleven ikke møder op til, erstattes ikke. Det er heller ikke muligt at bytte de forsømte lektioner med andre elever.
Lektioner, som aflyses af læreren, erstattes med en ny undervisningstid. Beløbet kan ikke udbetales eller modregnes.
Udmeldelse
Ved flytning til en anden by kan udmeldelse ske med mindst én måneds varsel til den 1. i en måned. Ved langvarig sygdom kan honoraret efter aftale nedsættes.
Udmeldelse kan ikke ske i sæsonens sidste måned og skal altid meddeles skriftligt.
Tilmelding og materialer
Tilmelding skal meddeles skriftligt til klaverskolen. Se mere under siden Tilmelding.
Der må påregnes ekstra udgifter til køb af noder og andet undervisningsmateriale.
