Klaverundervisning

Individuel klaverundervisning

Klaverundervisningen foregår som eneundervisning på 30, 45 eller 60 minutter om ugen. Undervisningen tilpasses den enkelte elev og foregår som regel uden for den ordinære skoletid.

En individuel plan

Børn kan begynde til klaverundervisning fra ca. 4–5-årsalderen. Hver elev får en individuel plan med øvelsesmetoder, der tager hensyn til elevens potentiale, personlighed, behov og udviklingstrin.

Øvelse og forældresamarbejde

Det er vigtigt, at eleven har et klaver eller adgang til et klaver, da de bedste resultater opnås gennem regelmæssig øvelse. Lidt øvelse hver dag er bedre end meget øvelse få dage om ugen. Forældrenes interesse, støtte og samarbejde med skolen har stor betydning for barnets udvikling og motivation.

Fællestimer, motivation og selvtillid

Eleverne får mulighed for at deltage i fem fællestimer hver sæson. Her spiller eleverne for hinanden og får erfaring med at optræde i trygge rammer. Fællestimerne styrker motivationen, spilleglæden og selvtilliden og giver eleverne mulighed for at lære af hinanden.